Om foreningen

Base: Djursland

Manifest for foreningen Lykkeskole

Lykkeskole er et frit læringsfællesskab, hvor medskabere i alle aldre forenes om, på naturlig vis at lære at leve lykkeligt, øge vores tankehastighed, kreativitet og handlekraft, og forskønne vores omgivelser.

I denne livets skole bestræber vi os på at leve i samklang med naturen og bevæge os i takt med dens rytmer.

Vi samles så vidt muligt i naturlige omgivelser til årstidsfejringer, kurser og andre begivenheder, og beskæftiger os med de emner der naturligt opstår interesse for.

Relationen mellem medskabere er essentiel. Vi anser det som meget gavnligt, at lære på tværs af alder. Både børn og voksne lærer af - og er forbilleder for hinanden, og forældre kan med deres eget eksempel, vise deres børn, hvordan man kan leve lykkeligt.


I ’naturlig læring’, er der ro til at vi hver især og som gruppe kan udfolde vores potentialer i vores eget tempo, og lade glæden være kilden til handling.

Vi tror på, at vores fællesskab og kultur, vil anspore en naturlig fremvækst af lykkelige, sunde og meningsfulde liv, og bidrage til et livligt og rigt lokalsamfund.

Vedtægter for foreningen Lykkeskole

Bliv medskaber

Foreningen Lykkeskole består af en gruppe medskabere i alle aldre der lærer af hinanden og samskaber. Medskabere vælger bevidst at støtte foreningen, og kan desuden være med til at arrangere årstidsfejringer, kurser og andre begivenheder. Ønsker du at blive medskaber, er du meget velkommen til at kontakte os.


Årligt kontingent: 100 kr. pr. individ og 200 kr. pr. familie.


Lykkeskole

Base: Djursland

Email: kontakt@lykkeskole.dk

Telefon: 28905154

Foreningen Lykkeskole CVR: 45383407